Post Image

Tænker vi før vi uddanner os?

  • Af Camilla Vestergaard Søndergaard
  • -     16 Mar , 2021

Når man står frisk fra en gymnasial uddannelse, sabbatåret er ved at være forbi og den videregående uddannelse skal til at søges, når man så at tænke: ”lad mig kontrollere ledighedsprocenten”, eller ”hvilket job kan jeg egentligt varetage med den her uddannelse?”

Svaret er desværre nej.  

En undersøgelse fra 2020, som Erhverv Aarhus har fået udarbejdet af Silverbullet Research & Insights, viser, at kun 24 % af aktuelt ledige i Aarhus Kommune i høj grad eller i meget høj grad gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skulle føre til, inden de startede på uddannelsen. Derimod er det hele 44 %, der slet ikke eller i mindre grad gjorde sig disse overvejelser. Vi antager, at dette er et mønster, der kan ses i hele landet, selvom Aarhus har flere end 50.000 studerende og den højeste koncentration af studerende i forhold til indbyggere. Men hvorfor gør vi os ikke disse tanker, inden vi vælger at starte på en uddannelse? For de fleste er dette trods alt det økonomiske fundament, der skal bære os igennem livet.

Frafaldsprocent, ledighed og minimal overvejelse af livet efter studiet

Sammenligner vi overvejelsen om livet efter endt uddannelse med frafaldsprocenten på videregående uddannelser, kan en sammenhæng måske spottes. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets Fra-fald og Studieskift rapport, har der de seneste mange år været et frafald på 16 % af studerende indenfor deres første studieår (2018-tal). Spørgsmålet er, hvorvidt frafaldet skyldes den studerendes mod til at gå i en anden retning, eller om det blot skyldes uvidenhed. Det er i hvert fald ikke urealistisk, at der er en sammenhæng mellem frafald og manglende viden om, hvor uddannelsen skal føre hen. Rapporten beskriver også de studerendes frafaldsgrundlag. Her begrunder 44% frafaldet med, at de jobmuligheder, som uddannelsen fører til, ikke passede dem, ligesom 15% valgte at droppe studiet, fordi arbejdsløsheden for nyuddannede var for høj. Den viden kunne man med garanti have fundet inden uddannelsesstart, hvis man enten var blevet vejledt, eller vidste hvor man skulle kigge hen.

Vælger vi med hjertet eller med hjernen?

Det her er ikke et indlæg fra en høj hest. Som cand.mag. i æstetik og kultur, og med en baggrund i ballettens verden, må jeg personligt indrømme, at mit hjerte vandt uddannelseskampen. Og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk slet ikke, at der var en kamp. Men når drømmen fører ind i ledighedsmarkedet og ikke jobmarkedet, kunne disse overvejelser have været smarte. Alting er jo klarere i bagklogskabens lys. 

Men er det overhovedet et problem, at vi ikke gør os de overvejelser inden studiestart? Ja, det kan man godt sige, at det er. Ifølge Aarhus Kommune er antallet af ledige akademikere i alderen 20-34 år næsten firedoblet i perioden 2008 til 2019. 

Spørgsmålet er vel, hvorfor vi ser på løsninger i problemets slutfase, altså når alle de nyudklækkede akademikere står i dagpengeland og skal have hjælp i overgangen til erhvervslivet. Man kunne passende se på løsninger hos de præ-studerende, altså inden de søger ind på uddannelsen. Vi kunne eventuelt komme udviklingen til livs ved at hjælpe de præ-studerende med at se ind i jobmarkedet, som varer størstedelen af deres ’voksenliv’, mere end ind i studielivet, når valget af uddannelse står for døren.

Hvad så nu?

Hvad gør man så nu? Kaster vi håndklædet i ringen for de mange, der har uddannet sig indenfor et felt, de faktisk ikke havde overvejet jobmulighederne i, inden de startede på uddannelsen og vender fokusset mod de friske nye studerende, der søger ind til sommer? Selvfølgelig ikke. 

Med overhængende sandsynlighed er dimittendledighed noget, som vi kommer til at arbejde med mange år frem i tiden. Vi bør dog se, om ikke vi kan sammenkoble dette arbejde med sidestillede tiltag, der giver fremtidens studerende noget at tænke over, INDEN de starter på studiet. 

Et råd til mit tidligere jeg ville i hvert fald være at undersøge jobmarkedet bedre, og måske vinkle min uddannelse på en anden måde, så overgangen fra studerende til jobmarkedet forløb mere direkte.